|
Tandlægeskræk
Mange mennesker lider af
tandlægeskræk. Hvis du er én af dem, kan vi hjælpe dig på forskellige
måder.
-
Du har først og fremmest
brug for at vide, at det er muligt at få
smertefri tandbehandling. Det garanterer vi!
-
Dernæst skal du have tillid
til os. Derfor tilbyder vi dig et besøg uden behandling. I
stedet får vi en grundig snak om de behandlingsmuligheder, du har.
-
Når du ringer og
bestiller tid, fortæller du, at du har det dårligt med at gå til
tandlæge. Vi aftaler så, at der afsættes ekstra god tid til dine
besøg. Vi holder pauser i behandlingen, når du trænger til det,
eller når du har brug for at få forklaret noget i forbindelse med
behandlingen.
-
Bedøvelse er nødvendig,
når du skal undgå smerter. Mange mennesker er bange for bedøvelse.
Vi kan hjælpe med "tryllecreme", eller med lattergas
før prikket.
-
Stille musik i høretelefoner
virker beroligende på de fleste, og for nogen er en beroligende
tablet en stor hjælp. Det tilbyder vi selvfølgelig også.
-
Under bedøvelsen og
under selve behandlingen skal du vide, at du altid kan sige stop.
Det er dig, det handler om, og derfor er det dig, der bestemmer.
-
Men det vigtigste er, at du
hele tiden informeres om, hvad der sker og skal ske under
behandlingen, så ingenting kommer bag på dig.
-
Ganske få med tandlægeskræk
er så bange, at de - til trods for de beskrevne muligheder - ikke kan
gennemføre en tandbehandling, selvom de har et stort ønske om at få
tænderne sat i stand. Dem tilbyder vi behandling i narkose.
Her er behandlingen overstået, når man vågner op.
Behandling i narkose foregår på vores klinik, og en narkoselæge
styrer helbedøvelsen. En time efter at behandlingen er
overstået, kan du forlade klinikken.
Ved yderligere
informationer er du velkommen til at kontakte os på 64713300
|
|